Få viden om stress

Hvad er stress?

Stress er en tilstand af anspændthed og ulyst. Stress opstår, når man oplever, at krav og forventninger overstiger ens kapacitet, eller når man står overfor større udfordringer i arbejdslivet eller privatlivet. Vi er alle forskellige i forhold til, hvad der stresser os, og hvor meget vi kan håndtere, men alle kan blive påvirket af stress. Man skelner mellem kortvarig stress, som ikke er skadelig og langvarig stress, som over en længere periode kan have alvorlige konsekvenser.

kortvarig stress

Kortvarig stress kan alle opleve, når vi føler os truet eller står i pressede situationer som fx eksaminer, konflikter på hjemmefronten eller deadlines på arbejdet. Denne type stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, som skærper vores opmærksomhed og gør os i stand til at yde vores bedste. Der er tale om en “fit to fight” tilstand, som vi har fra naturens side. Her stiger puls, blodtryk og blodforsygningen til musklerne. Indholdet af sukker og fedt stiger i blodet. Blodet bliver bedre til at størkne og immunforsvaret styrkes. Alt i alt en sund og meget hensigtsmæssig reaktion, hvis vi skal præstere, kæmpe eller flygte. 

Langvarig stress

Hvis en stresstilstand varer ved over uger eller måneder, opstår der langvarig stress. Det sker, når der er ubalance mellem de udfordringer, vi møder og muligheder for at håndtere dem. Det kan fx være alvorlige livsbegivenheder, vedvarende belastninger på arbejdet og/eller i privatlivet, manglende fritid og hvile. Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere områder samtidig. Ved langvarig stress producerer kroppen igennem længere tid store mængder adrenalin og kortisol og kroppen er i konstant beredskab. Det større indhold af fedt og sukker i blodet og det øgede blodtryk kan på sigt belaste kredsløbet.  

Stress og sygdom

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom. De førnævnte fysiologiske ændringer slider på krop og sind. Der opstår uhensigtsmæssige adfærdsændringer som et forsøg på at mestre eller tilpasse sig situationen. Det kan fx være nedsat fysisk aktivitet eller søvn, øget brug af stimulanser som kaffe, rygning eller alkohol. Stress påvirker også immunologiske processer og inflammationprocesser, og hvor kortvarig stress fremmer immunforsvaret, ser man det modsatte ved langvarig stress. Dette bevirker at man som “stresset” ofte rammes af infektioner. Der findes evidens for at langvarig stress bl.a. øger risikoen for:

  • Hjerte-karsygdomme
  • Depression
  • Forværring af kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme, type-2 sukkersyge, smertetilstande
  • Ulykker
Symptomer på stress

Symptomerne på stress kommer snigende, idet den stress ramte ofte kompenserer eller tilpasser sig . Symptomerne kan være aldeles forskelligartede og det handler om at lære sine symptomer, således at der kan gives ind hurtigt. Hvis du har flere af disse symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at du oplever langvarig stress. Benyt eventuelt vores test for at teste, om du er stressramt eller i risiko for at blive ramt.

Fysiske tegn på stress

  • Hjertebanken

  • Hovedpine

  • Svedeture

  • Indre uro

  • Mavesmerter

  • Manglende eller øget appetit

  • Hyppige infektioner

  • Forværring af kronisk sygdom

Psykiske tegn på stress

  • Uløst

  • Træthed

  • Hukommelsesbesvær

  • Koncentrationsbesvær

  • Rastløshed

  • Nedsat humør

  • Hyppige infektioner

  • Forværring af kronisk sygdom

Adfærdsmæssige tegn på stress

  • Søvnproblemer

  • Mangel på engagement

  • Aggressivitet

  • Irritabilitet

  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, energidrikke, cigaretter og alkohol

  • Øget sygefravær

  • Ubeslutsomhed

it's not the load that breaks you down, it's the way you carry it.

Lou Holtz

Kan du genkende mange af symptomerne kan du læse mere om vores stress coaching tilbud. Du er velkommen til at kontakte os for at få noget vejledning og høre, hvordan vi kan hjælpe dig. 

Stress coaching
Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
Youtube
Consent to display content from Youtube
Vimeo
Consent to display content from Vimeo
Google Maps
Consent to display content from Google